På denne første rejse skulle disciplene kun drage derhen, hvor Jesus havde været før dem, og hvor han havde vundet sig venner. Deres forberedelser til rejsen skulle være af den enkleste art. Intet måtte få lov til at aflede deres tanker fra deres store opgave eller på nogen måde vække modstand, så dørene lukkedes i for fortsat arbejde. De skulle ikke være klædt som tidens religiøse lærere og heller ikke benytte nogen dragt, der adskilte sig fra de fattige bønders. De skulle ikke gå ind i synagogerne og kalde folk sammen til offentlig gudstjeneste. Deres bestræbelser skulle kun dreje sig om husbesøg. De skulle ikke spilde tiden med unødvendige høflighedsfraser eller gå fra det ene hus til det andet for at få en gæstfri modtagelse. Men hvert sted, hvor de kom, skulle de tage imod gæstfrihed af dem, som var værdige til det, dem, der ville tage imod dem med glæde, på samme måde som hvis de havde været Kristus selv. De skulle gå ind i husene med denne smukke hilsen: ”Fred være med dette hus!” Dette hjem skulle velsignes ved deres bøn, deres lovsang og ved udlæggelsen af skrifterne i familiekredsen.