Der er i Amerika tusindvis af steder at erobre, hvor sandhedens banner aldrig har været hejst og hvor forkyndelsen af sandheden aldrig har været hørt. Og der er tusinder, som kunne tage ud på høstmarken, men som nu ikke er beskæftigede med kristligt arbejde, og som følge deraf hinker de af sted på vej til Himmelen i tvivl om, hvorvidt de overhovedet er kristne. De behøver at blive levende forenet med Jesus Kristus. Da kan det siges om dem: ”I er Guds medarbejdere.” Der er mange, til hvem jeg gerne vil sige, at I venter på, at en eller anden skal føre jer hen til vingården og sætte jer i arbejde, eller som vil bringe vingården hen til jer, så I undgår ubehaget ved arbejdet. Men I vil vente forgæves. Hvis I opløfter jeres øjne, vil I se markerne hvide til høsten, hvor I så vender blikket hen; der er arbejde at få både nærved og langt borte. Men hvor mange er der, til hvem Jesus vil sige på dommens dag: ”Du gode og tro tjener”? Jeg tænker på, hvordan englene må føle det, når de ser enden nærme sig, og de, der bekender sig til at kende Gud og den, han har sendt, Jesus Kristus, klumpe sig sammen, danne kolonier og gå til møder og være utilfredse, når ikke der er megen prædiken til gavn for deres sjæle og til styrke for menigheden, medens de bogstavelig talt ingenting foretager sig. . . Hvis deres timelige og finansielle udsigter ikke bliver lige så gode ved at flytte hen, hvor sandheden aldrig har været forkyndt, eller hvor lyset kun har skinnet svagt, mon de så vil gøre det samme, som Jesus gjorde for at frelse dem?