Kristenlivet omgives ofte af farer, og det synes vanskeligt at følge pligtens vej. Fantasien forestiller sig truende ødelæggelser foran og trældom eller død bagved. Men Guds stemme siger tydeligt: ”Gå fremad!” Vi bør adlyde denne befaling, selv om vort blik ikke kan gennemtrænge mørket og vi mærker de kolde bølger ved vore fødder. De hindringer, der standser vor fremgang, vil aldrig forsvinde, hvis vi standser og nærer tvivl. De, der venter med at lyde, indtil enhver skygge af uvished forsvinder og der ikke er nogen risiko for fiasko eller nederlag, kommer aldrig til at adlyde. Vantroen hvisker: ”Lad os vente, til hindringerne er fjernet og vi kan se vejen klart, ”men troen opmuntrer modigt til at gå fremad; den håber alt og tror alt.