Illustration
Jeg drømte, at en person bragte mig et stykke hvidt tøj og bad mig tilklipppe klædninger deraf til mennesker af alle størrelser, af alle slags karakterer og i alle livsstillinger. Jeg blev opfordret til at klippe dem og hænge dem op helt færdige til at sys, når det blev krævet. Jeg havde det indtryk, at mange, som jeg skulle klippe klædninger til, var uværdige. Jeg spurgte, om dette var det sidste stykke tøj, jeg skulle klippe, og fik at vide, at det var det ikke; så snart jeg var færdig med dette, var der andre, jeg skulle tage fat på. Jeg følte mig modløs over den mængde arbejde, der ventede mig, og udtalte, at jeg nu i over tyve år havde beskæftiget mig med at klippe klædninger til andre, og mit arbejde var ikke blevet påskønnet, ej heller kunne jeg indse, at mit arbejde havde udrettet noget synderlig godt. Til den, der bragte mig tøjet, fortalte jeg særlig om en bestemt kvinde, han havde anmodet mig om at klippe en klædning til. Jeg sagde, at hun ikke ville sætte pris på tøjet, og at det ville være spild af tid og materiale at give det til hende. Hun var meget fattig, forstandsmæssig underudviklet og uproper i sine vaner og ville snart søle det til. Vedkommende svarede: ”Klip klædningerne. Dette er din pligt. Det er ikke dig, som bærer tabet, men mig”. Gud ser ikke, som mennesker ser. Han fremlægger det arbejde, han ønsker skal udføres, og du ved ikke, om dette eller hint vil lykkes. Det skal vise sig, at mange af disse stakkels mennesker vil gå ind i Guds rige, medens andre, som er begunstiget med alle livets goder og har alle fortrin, vil blive ladt ude.