Fremad
En kristens liv er ofte omgivet af farer, og pligten synes at være tung at udføre. Fantasien forestiller sig truende undergang forude og trældom og død bagude. Men Guds røst taler tydeligt: Fremad! Lad os lyde befalingen, selv om vort blik ikke kan trænge igennem mørket. De hindringer, som standser vor fremgang, vil aldrig forsvinde for en betænkelig, tvivlende ånd. De, som udsætter lydigheden, til hver uvished er fjernet og der ikke længer er nogen fare for nederlag, vil aldrig komme til at lyde. Troen ser ud over vanskelighederne og holder fast ved den Usynlige, ved Almagten, og derfor kan den ikke blive skuffet. Troen består i, at man griber Kristi hånd i enhver kritisk situation.Vi har alt for snævre begreber. Gud kræver, at lyset skal spredes mere og mere. Der må udtænkes nye metoder til at komme i kontakt med mennesker. Med troens øre må vi høre den store fyrste over Herrens hær sige: ”Fremad! ”Vi må skride til handling, og Gud vil ikke svigte os. Han vil gøre sin del, når vi i tro gør vor del. Brødre og søstre, som længe har været med i sandheden, I har ikke gjort, hvad Gud har krævet, I skulle gøre. Hvor er jeres kærlighed til sjæle?