En anden bog blev opladt, hvori deres synder, som bekender sig til sandheden, var nedskrevet. Under den almindelige overskrift ”Egennytte” var enhver anden synd opført . . . En klasse mennesker var indført som dem, der gør jorden unyttig. Idet den guddommelige dommers gennemtrængende blik hvilede på disse, blev deres undladelsessynder tydeligt åbenbaret. Med blege, skælvende læber indrømmede de, at de havde været forrædere i deres hellige tillidshverv. De havde fået advarsler og privilegier, men de havde ikke agtet på dem, ej heller benyttet sig af dem. De kunne nu indse, at de var gået for vidt i påberåbelse af Guds miskundhed. Vel havde de ikke sådanne bekendelser at aflægge som niddinger og de dybt fordærvede; men ligesom figentræet var de under forbandelse, fordi de ikke bar frugt, fordi de ikke havde gjort brug af de talenter, der blev dem betroet.