Disse tanker er alvorlig overvejelse værd. Forsømmes der noget fra vor side, ophøjes selvet, overilet og lidenskabelig selvophøjelse, kan sætte en sjæl på fordærvelsens stier, hvor han aldrig vil finde den snævre hellighedssti der fører til himlen. . . . Der begås alvorlige fejltagelser med omgang af ubalancerede og sygelige menneskesind. De er syge. De behøver en læge, de behøver ikke at skæres bort som en sygelig legemsdel, men at helbrede dem. Jesu ledelsesmåde gives i lignelsen for det fortabte får. Skulle Jesus behandle os ligesom vi behandler hinanden, ville ikke én af os blive frelst. Oh, hvor mange vil gå tabt på grund af de ord som burde være sagt i øm barmhjertighed, men forbliver usagte! — brev 20, 1892.