Hvis de studerende begår fejltagelser, så lad ham ikke tro at de ikke kan komme ud for prøvelser igen, som om de har begået synder der ikke kan tilgives. Han bør venligt udpege deres fejl, og de bør for deres del, vær taknemmelige over at en så trofast ven fortæller dem om deres fejl, og hvordan de rettes. At afvise de fejlende, og behandle dem koldt, vil ikke at gøre sådan som Kristus har gjort mod ham. Vi er alle fejlagtige, og behøver hinandens sønlige kærlighed, hensyn og tilgivelse. Han kan ikke finde fuldkommenhed nogen sider, og vil ikke kunne forvente det, han må kunne klare forvirrede mennesker, og prøve at undervise dem.—brev 1, 1885.