Ved sjælens fare
De som, uanset årsag, er nød til at arbejde på sabbaten, er altid i fare; de mærker tabet, og fra at gøre de nødvendige gerninger, falder de i en vane at gøre ting på sabbaten, som ikke er nødvendige. Fornemmelsen af dens hellighed går tabt, og det hellige bud har ingen effekt. Der bør arbejdes særligt på at sætte gang i en reform for sabbatsoverholdelse. Medarbejderne på sanatoriet, gør ikke altid det som er deres ret og pligt at gøre. De er ofte så trætte at de bliver demoraliseret. Sådan bør det ikke være. Sjælen kan kun være rig på nåden, når den forbliver i Guds nærhed. . . . .