En tjener for alle
Kristus stod ved menneskehedens hoved i menneskers forklædning. Så fuld af sympati og kærlighed var Hans stilling at den fattigste ikke var bange for at komme til Ham. Han var venlig mod alle, de laveste kunne let komme til ham. Han gik fra hus til hus, helbredte syge, gav hungrende mad, trøstede sørgende, mildnede det for forpinte, talte fred til fortvivlede. Han tog de små børn i Sine arme og velsignede de, og talte håbefulde og trøstende ord til de trætte mødre. Med usvigelig ømhed og venlighed mødte Han alle former for menneskelig ve og pine. Han arbejdede ikke for Sig selv, men for andre. Han var villig til at ydmyge Sig selv, og fornægte sig selv. Han forsøgte ikke at skille sig selv ud. Han var tjener for alle. Det var Hans mad og drikke at være til trøst og opmuntring for andre, glæde de sørgende og tungtbelastede, som han daglig kom i kontakt med.