Fristeren kommer med formodninger om, at Kristus har fjernet Sit ærefulde og magtfulde sæde hen til et ukendt område, og at mennesker ikke længere skal besvære sig med at ophøje Hans karakter og adlyde Hans lov. Mennesker skal være en lov for sig selv, erklærer han. De sofisterier han indfører nedgraderer Gud og gør Ham til intet. Grænserne og moralsk kontrol i menneskeslægten udslettes. Grænserne for uvaner udvandes mere og mere. Verden elsker ikke og frygter ikke Gud. Og dem som ikke elsker eller frygter Gud, mister snart al pligtfølelse over for hinanden. De er uden Gud og uden håb i verden. — Manuskript 92, 1904.