De i ansvarsbetyngede stillinger må begå sig med dem, som ikke har det så let. Slid og afsavn, uden håb om bedre ting i fremtiden, gør deres byrde meget tung. Og når smerte og sygdom kommer oveni, er byrden næsten større end de har kræfter til at bære. Lad ikke Guds forvaltere være skrappe over for disse. Dette vil være grusomt i sig selv. Lad dem iklæde sig høfligheden, som klædning. Lad dem være venlige og forsonende i deres omgang med de ydmygeste og fattigste. Gud vil se og belønne en sådan behandling. — brev 30, 1887.