Dem som er knyttet til vore institutioner skal bevise værdien eller værdigheden af deres dømmekraft i form af deres handlinger. Dem som går ind i institutionens tjeneste ude at ville hjælpe, som udfører deres tildelte opgaver som tvang, med vrangvillig underdanighed, som handler som om de gladelig ville være fri for besværet i de daglige pligter som nogen må gøre, er kun til lille hjælp for institutionen. En mekanisk lydighed kan skjule oprørets ulmende brand, men det er nødvendigt at bryde når som helst mod betvingelse. Hos disses tjeneste er der ikke være fred, lys eller kærlighed. Den atmosfære som omgiver deres sjæle er ikke velduftende. Andre kan mærke indflydelsen fra deres ord og handlinger, og denne indflydelse er endog til skade for dem som prøver at gøre deres bedste i den position som de sættes i. Selvmedlidenhed forringer deres karakter som værner om selvmedlidenhed, og det udøver en indflydelse som ødelægger andres lykke.