Mine brødre, unge mænd som ikke har antaget Kristus som deres frelser, er efter Guds forsyn kommet i selskab med jer i forretningsøjemed. I har flere års erfaring med sandheden. I har jeres egne børn. I burde vide hvordan I skal behandle disse unge mænd på en måde, så de vil drages nærmere til Frelseren. Og sådan som Herren har vist mig, har I alligevel kun gjort for lidt for at vinde dem, anstrengt jer for lidt for at vise kærlighed og respekt for dem. Hvis disse unge mænd var omvendte, kunne de bruges af Herren i Hans arbejde. Men hvem af jer som er små meget ældre, så meget mere erfarne, har haft byrde for deres frelse i jeres hjerter? Kristus døde for at frelse dem. Har I åbenbaret en Kristuslignende ømhed for dem? Taler I med dem, fordi I mener de er værd at frelse, eller støder I dem bort? Har I bevist for dem at I har en elskelig og øm interesse for dem, eller viser I, med jeres holdning mod dem, at I ikke synes de er værd at vise opmærksomhed?