Den Gud, som sendte ravne med mad til Elias ved bækken Krit, vil ikke forlade et af sine trofaste, selvopofrende børn. Der står skrevet om den retfærdige: »Han får sit brød, og vand er ham sikret.« »De beskæmmes ikke i onde tider, de mættes i hungerens dage.« »Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham?«