De ofre og gaver, som blev frembåret under den mosaiske lov, pegede altid frem til en bedre tjeneste, nemlig en himmelsk. Den jordiske helligdom var »et sindbillede på den nuværende tid«, og i denne blev der frembåret både ublodige og blodige ofre. Det hellige og det allerhelligste i den jordiske helligdom var afbilleder »af den himmelske helligdom«, for Kristus, vor store ypperstepræst, er i dag »tjener ved helligdommen, det sande tabernakel, som Herren selv og ikke et menneske har rejst«