»Også mine sabbater gav jeg dem,« sagde Gud, »for at de skulle være et tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, Herren, er den, som helliger dem.« Men »de lod hånt om mine lovbud og vandrede ikke efter mine anordninger, men vanhelligede mine sabbater; thi deres hjerte holdt sig til deres afgudsbilleder«. Da han appellerede til dem om at komme tilbage til ham, henledte han på ny deres opmærksomhed på betydningen af at holde sabbaten hellig. »Jeg, Herren, er eders Gud!« sagde han. »Følg mine anordninger og tag vare på at holde mine lovbud; hold mine sabbater hellige, så de bliver et tegn mellem mig og eder, at det må kendes, at jeg Herren, er eders Gud.« . . . .