Moralloven har aldrig været noget forbillede eller en skygge. Den eksisterede før menneskets skabelse, og gælder så længe Guds trone består. Gud kunne ikke forandre eller rokke ved et eneste bud i sin lov for at frelse mennesket, fordi loven er grundlaget for hans regering. Den er urokkelig, uforanderlig, uendelig og evig. For at frelse mennesket og bevare lovens ret, måtte Guds Søn ofre sig selv for synden. Han, som ikke kendte til synd, blev gjort til synd for vor skyld. Han døde for vor skyld på Golgata. Hans død viser Guds vidunderlige kærlighed til mennesket, og hans lovs uforanderlighed. . . . .