Med Kristus-ligheden opnår den kristne menneskehedens højeste form. . . . Han føler sin svaghed, men bliver en sejrvinder ved at tilegne sig Guds kraft gennem en levende tro og en oprigtig hensigt. Hans fred og glæde bliver stor, fordi det kommer fra Herren, og intet er så velkomment for Guds åsyn, som sjælens stadige ydmygelse for ham. Disse er ubestridelige beviser på, at Herren med sin Helligånd har indflydelse på hjertet. Det mirakel, der sker i et Guds barn, som kæmper og sejrer over sine naturlige svagheder, er mere vidunderligt end helbredelsen af en sygdom. Guds univers ser på det menneske med meget større glæde end på nogen storslået ydre pragt. Den indre karakter præges efter det guddommelige mønster. . . .