At ophøje Kristus som vor eneste kilde til styrke, at fremstille hans enestående kærlighed, idet han tog menneskets syndeskyld på sig og tilregnede det sin egen retfærdighed, afsvækker ikke på nogen måde lovens værdighed. Tværtimod stiller det den i det rette lys og forherliger den. Det sker udelukkende ved det lys, der genspejles fra Golgatas kors. I den store frelsesplan er loven kun helt og fuldt med, når den fremstilles i lyset fra den korsfæstede og opstandne frelser. Dette kræver en åndelig forståelse. Det tænder i beskuerens hjerte en brændende tro, håb og glæde over, at Kristus er hans retfærdighed. Denne glæde gælder kun dem, som elsker og holder Jesu ord, som er Guds ord.