Kristi renhed, hellighed og hans pletfrie karakter uden en syndig handling, var en stadig fordømmelse af alverdens syndige tilbøjeligheder. Hans liv var en udstråling af sandhedens lys i det moralske mørke, Satan havde omgivet verden med. Kristus afslørede Satans bedrag og falske karakter, og han knuste hans fordærvende indflydelse i manges hjerter. Dette opæggede et voldsomt had hos Satan. Målbevidst og heftigt drev han sin hær af faldne væsener frem i kamp, for nu stod der En i verden, som var Faderens fuldkomne stedfortræder. En, hvis karakter og opførsel gendrev Satans falske fremstilling af Gud. Satan havde beskyldt Gud for de egenskaber, han selv havde. Nu så han Guds sande karakter åbenbaret i Kristus - en medlidende, nådig Fader, som ikke ville, at nogen skulle gå fortabt, men at alle skulle omvende sig, komme til ham og få det evige liv.