Men en samaritaner, som rejste samme vej, så den lidende mand, og han udførte den gerning, som de andre havde nægtet at gøre. »Da han så ham, ynkedes han inderligt. Han gik hen til ham, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem, løftede ham op på sit eget ridedyr og førte ham til et herberge og sørgede for ham. Og den næste dag tog han to denarer frem og gav værten dem og sagde: 'Sørg for ham, og hvad du mere lægger ud, skal jeg betale dig, når jeg komme tilbage igen._< Både præsten og levitten gav sig ud for at være fromme, men samaritaneren viste, at han i sandhed var omvendt. Det var ikke mere behageligt for ham at udføre gerningen, end det ville have været for levitten og præsten, men han viste med sit sindelag og sine gerninger, at han var i harmoni med Gud.