Kristus alene kapitel 151. 151.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

30. maj - den forvandlende kraft i lydighed mod Guds bud

I alle Jordens lande findes der mennesker, som ikke har bøjet knæ for Ba'al. Når mørke skjuler Jorden og dunkelhed folkene, vil disse trofaste sjæle skinne som himmelens stjerner, der kun er synlige om natten. I det hedenske Afrika, i de katolske lande i Europa og Sydamerika, i Kina, Indien, på øerne i havet og i alle de mørke afkroge af Jorden har Gud en funklende hær af udvalgte, som vil skinne midt i mørket og over for en falden verden klart åbenbare den forvandlende kraft, som findes i lydighed imod hans lov. Ja, allerede nu kan man se dem i alle lande og blandt alle tungemål og folk, og når frafaldet er størst og Satan gør sin største anstrengelse for at få »alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle« til under trussel om dødsstraf at give sig selv et mærke som et tegn på, at de holder en falsk hviledag, vil disse trofaste, »Guds dadelfri børn«, som er ulastelige og uden svig«, skinne »som himmellys i verden«. Jo mørkere natten er, jo klarere vil de skinne.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.