De vise mænd var filosoffer, som havde studeret Guds undere i naturen. De havde sporet Guds vidunderlige gerning i himmelens, solens månens og stjernernes pragt. De var ikke afgudsdyrkere. De fulgte det svage lys, som lyste på dem. . . . De vise mænd havde set det lys på himmelen, som omgav den himmelske hær, der forkyndte Kristi komme for de jævne, ukunstlede hyrder. Der viste sig en lysende stjerne på himmelen, og den blev stående en tid, efter at englene var vendt tilbage til lysets hjem.