Kristus alene kapitel 168. 168.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

16. juni - den ydmyge forsker kan lære

Jesus var den bedste lærer verden nogen sinde har kendt. Han fremstillede sandheden med klare, vægtige udtryk, og de illustrationer, han brugte, var af reneste og højeste kvalitet. Han blandede aldrig tarvelige symboler eller skikkelser ind i sin guddommelige undervisning, eller leflede med tilhørernes nysgerrighed eller underholdningstrang. Hellige sandheder trak han ikke ned på det vulgære plan. . . . Hans ord var de reneste og mest ophøjede. . . . Han slog ikke af på sandheden for at møde mennesket i dets faldne natur og sænkede ikke retfærdighedens standard for at tilpasse den dets fornedrelse; men han ydmygede sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors, for at kunne frelse den slægt, som blev fornedret ved overtrædelse. Det var ikke hans hensigt at afskaffe Guds lov ved sin død, men derimod at vise de hellige buds uforgængelighed. Det var hans hensigt at »løfte loven til højhed og ære«,32 for at hver den, som ser på Golgatas kors med dets ophøjede offer, skulle se det uimodsigelige bevis på lovens fuldkomne sandhed. . . .

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.