Frelseren nærer en uendelig ømhed for de sjæle, han har købt med sit blod. De er genstand for hans kærlighed. Han betragter dem med usigelig længsel. Han elsker ikke blot de mest velopdragne og tiltalende børn, men også dem, der på grund af arv og forsømmelse har frastødende karaktertræk. Mange forældre forstår ikke, i hvor høj grad de er ansvarlige for disse træk hos deres børn. De har ikke ømhed og visdom til at hjælpe de fejlende, som de selv har gjort til det, de er. Men Jesus betragter disse børn med medynk. Han ser den dybereliggende årsag til deres opførsel.