Kristi efterfølgere må adskilles fra verden i både principper og interesser, men de må ikke isolere sig fra verden. Frelseren var til stadighed sammen med mennesker, ikke for at opmuntre dem til noget, som ikke var i overensstemmelse med Guds vilje, men for at ophøje og forædle dem. . . . Således må den kristne leve sammen med mennesker, for at smagen af Guds kærlighed som saltet må bevare verden fra fordærv.