Den lydige tjeneste, som forventes af en søn, gjorde ikke Jesus indesluttet eller nedtrykt. Han stræbte ikke imod det usædvanlige for at opnå en udmærkelse fremfor andre unge, eller for at forkynde sin himmelske oprindelse. Selv ikke hans venner eller slægtninge så specielle tegn på hans guddom gennem alle de år, han var sammen med dem. Kristus var sindig, selvfornægtende, mild, glad, venlig og altid lydig. Han undgik altid at stille sig til skue, men han stod fast som en klippe, når det gjaldt principper. . . .