Jesus fandt vej til sine tilhøreres sind ved at henlede deres tanker på forhold, som de var kendt med. Han havde sammenlignet Åndens virkning med det kølige, friske vand. Han havde omtalt sig selv som lyset, livets og glædens kilde for naturen og mennesket. Nu fremstillede han ved hjælp af et smukt hyrdebillede sin forbindelse med dem, der tror på ham. Intet billede var mere velkendt for hans tilhørere end dette, og Kristi ord knyttede det for stedse til ham selv. Disciplene kunne aldrig betragte hyrderne, der vogtede deres hjorde, uden at mindes Frelserens sammenligning. De måtte se Kristus i enhver trofast fårehyrde. De måtte se sig selv i hver eneste hjælpeløs og afhængig fåreflok.