Medens hyrden leder sin hjord over klippefulde højder, gennem skove og øde slugter til afsidesliggende steder med frisk græs ved flodbredderne; medens han vogter dem på bjergene i den ensomme nat, skærmer dem mod røvere og tager sig af de syge og svage, bliver hans tilværelse et med deres. Med stærke og ømme bånd er han knyttet til dem, han vogter. Hvor stor hjorden end er, så kender hyrden hvert eneste får. Hvert af dem har sit eget navn og kommer, når hyrden kalder det ved navn.