Den store glæde må fejres. Venner og naboer inviteres til at glæde sig sammen med finderen, fordi »jeg har fundet mit får, som var blevet væk«. Der blev ikke talt om bortgangen. Glæden over gensynet fik større betydning end sorgen over tabet, bekymringen, forvirringen og den farefulde eftersøgning og det tabte fårs tilbageførsel til tryghed. »Jeg siger jer: Således bliver der mere glæde i Himmelen over en synder, som omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke trænger til omvendelse. «29