Den Højestes Søn, Jesus, dyster imod de sataniske kræfter, som søger at modarbejde Guds gerning med al mulig krigslist. Menneskets sjæl er byttet, som lysets og mørkets magter strides om. Den gode Hyrde søger efter sine får, og se, hvilke selvopofrelser, prøvelser og afsavn han udholder! Underhyrderne kender noget til kampens alvor, men ikke ret meget i forhold til hvad fårenes Hyrde lider. Med hvilken medfølelse, sorg og udholdenhed han søger efter det fortabte! Kun få fatter, hvilke desperate anstrengelser Satan gør for at overvinde Hyrdens hensigter. Når Hyrden endelig finder sit tabte får, tager han det i sine arme med glæde og bærer det tilbage til folden på sine skuldre. Så berøres harpestrengene i Himmelen, og der synges en glædeshymne over forløsningen af det bortkomne, forvildede får. »Der er mere glæde i Himmelen over en synder, som omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke trænger til omvendelse.« . . .