»Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Denne menneskekærlighed, som kom til udtryk ved, at han gav sin enbårne Søn, fremkaldte det bitreste had hos Satan, både mod Giveren og den uvurderlige Gave. Satan fremstillede Faderen i et falsk lys for verden, men den mægtige Gave beviste, at hans fremstilling ikke passede. Her var en kærlighed uden sidestykke, som beviste, at mennesket blev løskøbt med en ufattelig pris. Satan havde forsøgt at udviske Guds billede i mennesket for at få Gud til at opgive det som redningsløst fortabt i sin elendighed, fordærvethed og skam. Men Herren gav sin enbårne Søn, for at de mest syndige og uværdige ikke skulle fortabes, men reddes ved troen på Jesus Kristus og blive fornyet, idet Guds billede genoprettes i dem, og de på denne måde opnår evigt liv.