Herren Jesus Kristus, Guds guddommelige Søn, eksisterede fra evighed af som en selvstændig person, dog et med Faderen. Han var Himmelens uovertrufne herlighed. Han var den himmelske hærs fyrste, og med fuld ret tog han imod englenes hyldest. Dette var ingen tilsnigelse fra Guds side. »Herren tilhørte jeg fra hans ophav,« erklærer han, »før hans gerning i urtid; jeg blev frembragt i evigheden, i begyndelsen, før jorden var til; jeg fødtes, før verdens dybet var til; før kilderne, vandenes væld, var til; førend bjergene sænkedes, før højene fødtes jeg, førend han skabte jord og marker, verdens øverste støv. Da han fæstede himlene, var jeg der, da han satte hvælv over verdensdybet.«