Ifølge Guds plan står alle Himmelens værdier til menneskets rådighed. Intet i det guddommelige skatkammer regnes for kostbart til at ledsage den mægtige gave, Guds enbårne Søn. . . . Kristus var bemyndiget til at indblæse livets ånde i den faldne menneskeslægt. De, som tager imod ham vil aldrig hungre eller tørste, for der findes ikke nogen større glæde end den som er i Kristus. Tænk på Frelserens ord i bjergprædikenen. Se, hvorledes den guddommelige natur trængte igennem den menneskelige da hans læber udtrykte velsignelse over dem, som var genstand for hans nåde og kærlighed. Han velsignede dem med en fylde, som viste, at han havde adgang til det rigeste skatkammers uudtømmelige forråd. Evighedens skatkammer stod til hans rådighed. Faderen overlod Himmelens rigdomme til ham uden begrænsning for deres anvendelse. Og de, som modtager ham som deres frelser, deres forsoner og Livets Fyrste, vil han vedkende sig som sin skat over for den himmelske hær og de ufaldne såvel som den faldne verden. . . .