Med sin kraft vækker Golgatas kors vor beundring og giver os en grund til at elske vor frelser, så vi gør ham til den første, den sidste og den bedste i hele vor tilværelse. Vi bør indtage en passende stilling i ydmyg anger ved korsets fod. Vi lærer ydmyghedens og sagtmodighedens virkelighed, når vi ser vor frelser i dødskval, Guds retfærdige Søn dør for den uretfærdige. Betragt ham, som med et enkelt ord kunne have fået hjælp ved at tilkalde hærskarer af engle. Han er udsat for sarkasme og munterhed, spot og had. Han giver sig selv som et frivilligt offer for synden. Han bliver spottet, men svarer ikke; står under falske anklager, men han åbner ikke sin mund. På korset beder han for sine mordere. Han lider døden for deres skyld; han betaler en uendelig pris for hver enkelt af dem. Han bærer straffen for menneskets synder uden beklagelse. Og denne, som ikke beklager sin nød, er Guds Søn. Hans trone er fra evighed, og der er ingen ende på hans kongedømme.