Kom, du som søger din egen fornøjelse i forbudte glæder og syndige nydelser, du, som tager afstand fra Kristus, se hen til Golgatas kors, hvor det kongelige offer lider for din skyld. Vis nu kløgt og søg hen til livets og den sande lykkes kilde, så længe du har anledning til det. Kom så, du som klager og knurrer over de små besværligheder og prøver du møder her i livet; se hen til Jesus, hvor din tro begynder og fuldendes. Han forlod sin kongelige trone, sin høje stilling, og fornedrede sig selv, idet han påtog sig menneskets natur. For vor skyld var han ringeagtet og skyet. Han blev fattig for at vi kunne blive rige ved hans fattigdom. Kan du nu fortælle om dine prøvelser og berette om dine ulykker, når du gennem troens øje ser på Kristi lidelser? Kan du fostre hævngerrige tanker, når du tænker på den bøn, som kom fra Kristi blege og skælvende læber da han hang overfor spottere og mordere: »Fader! tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør«?