Paulus var klar over, at hans brugbarhed ikke beroede på ham selv, men på Helligåndens tilstedeværelse, når den ved sin nådige kraft fyldte hans hjerte og fik enhver tanke til at indordne sig under Kristus. Han sagde om sig selv: »Altid bærer vi Jesu dødslidelse med os på vort legeme, for at også Jesu liv må blive åbenbart i vort legeme.« 2 Kor. 4, 10. Kristus var midtpunktet i apostlens forkyndelse. »Det er ikke længere mig, der lever,« erklærede han, »men Kristus lever i mig.« Gal. 2, 20. Selvet var skjult; Kristus blev åbenbaret og ophøjet.