Vi må samle os om korset. Kristus og ham korsfæstet må være emnet for vore overvejelser, vore samtaler og vore lykkeligste følelser. Vi må have specielle sammenkomster til lovprisning, så vi kan give udtryk for alt det, vi tager imod fra Gud, så det bliver som et frisk pust, og vi kan give udtryk for vor taknemmelighed for hans store kærlighed, idet vi er villige til at overlade alt i den hånd, som blev naglet til korset for vor skyld. . . . Vi må lære at tale Kana'ans sprog og synge Zions sange.