Helligånden oplyste Paulus' forstand med lys fra Himmelen, og han blev forsikret om, at han havde andel i den plads, der er gjort rede for de trofaste. Paulus brugte stærke ord. Men alligevel fandt han ikke ord, der var stærke nok til at beskrive den enestående herlighed, ære og udødelighed, de troende får del i når Jesus kommer igen. I sammenligning med de begivenheder, der var i hans tanker, var enhver timelig prøvelse blot en midlertidig stakket og let trængsel, som det ikke var værd at pege på. Set i lyset af korset var alt med tilknytning til dette liv kun tomt og forgængeligt. Den herlighed, der fangede hans opmærksomhed, var virkelig, betydningsfuld, varig og kunne overhovedet ikke beskrives med menneskelige ord.