Disciplene, som Jesus kaldte til sig, var ulærde og så langt fra fuldkomne i karakteren, men de var villige til at lære af den største lærer, verden nogen sinde har kendt. De var virkelig omvendte, og de blev de nye kar, hvori Jesus kunne hælde sit riges nye vin. Men skønt de var omvendt til Kristus, var deres verdslige forståelse begrænset. Dette skyldtes den undervisning, de havde fået hos jøderne. Derfor forstod de ikke fuldt ud den åndelige natur af de sandheder, Kristus kunne formidle. Hovedvægten i hans undervisning lå på nødvendigheden af, at hans efterfølgere skulle have rene og hellige hjerter, da kun helligelse kvalificerede dem til borgerskab i hans himmelske rige.