Guds arbejdere vil erfare forvirring, ubehag og træthed. Til tider er hjertet næsten fortvivlet i usikkerhed og angst. Når denne urolige nervøsitet gør sig gældende, må arbejderen standse op og hvile. Da indbyder Kristus ham til at komme med til et øde sted for at hvile ud. »Han giver den trætte kraft, den svage styrke. . . . Ny kraft får de, der bier på Herren, de får svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.« . . .