Den højeste pligt, der pålægges de unge, er i deres egne hjem, hvor de skal være til velsignelse for far og mor, brødre og søstre, i kærlighed og virkelig interesse. Her kan de vise selvfornægtelse og selvforglemmelse ved at tage sig af andre og gøre noget for dem. Dette arbejde nedværdiger ingen. Det er den mest hellige, ophøjede gerning. Hvilken indflydelse kan en søster ikke have på sine brødre! Hvis hun handler ret, kan hun være med til at påvirke sine brødres karakter. Hendes bønner, hendes mildhed og hendes hengivenhed kan have stor indvirkning i en familie. . . . Disse ædle egenskaber kan aldrig overføres til andres sind, hvis de ikke først er til stede i dit eget. Sindets tilfredshed, hengivenhed og mildhed og det lyse humør, som berører ethvert hjerte, vil afspejle hos dig, hvad dit hjerte kan bringe videre til andre. Hvis Kristus ikke råder i hjertet, er der misfornøjelser og moralske mangler. Egoismen forlanger af andre, det, vi ikke selv vil give dem. Hvis Kristus ikke bor i hjertet, er karakteren ukærlig.