Tiden er for kort til at sløses bort på intetsigende og pjattet underholdning, på ubetydelige besøg, på unødvendig prangende klædedragt, eller i spændende fornøjelser. Vi har ikke råd til at sløse den tid væk, Gud har givet os, hvor vi kan være til velsignelse for andre og samle os skatte i Himmelen. Vi har ikke for megen tid til at udføre de nødvendige pligter. Vi bør anvende tid til at udvikle vore følelser og forstand, for at kunne blive kvalificeret til vor livs opgave. Ved at forsømme disse betydningsfulde pligter og efterligne den verdslige verdens modeluner, vaner og levevis, ødelægger vi meget for os selv og vore børn. . . .