Det er mødres ansvar at opøve deres tanker og bevare deres hjerter rene. De må udnytte enhver mulighed indenfor deres rækkevidde til at udvikle deres forstand og moral, så de kan kvalificere sig til at hjælpe deres børn i udviklingen af deres tankegang. Ved at kæle for en trang til selskabelighed kan man snart føle sig urolig, hvis man ikke er på besøg eller har gæster. Da mister man evnen til at være situationens herre. De nødvendige, betydningsfulde hjemlige pligter bliver banale og uinteressante. Der er intet ønske om selvransagelse eller selvdisciplin. Sindet kræver variationer og det verdslige livs spændende optrin. . . .