Verdens genløser vidste, at eftergivenhed over for appetitten fører til legemlig svækkelse og i den grad forringer opfattelsesevnerne, at man ikke kan opfatte det hellige og det evige. Kristus vidste, at verden frådser, og at dette fordærver de moralske kræfter. Hvis appetitten i den grad rådede over menneskeslægten, at Guds Søn måtte faste i næsten seks uger på menneskets vegne, for at bryde dens magt, hvad må en kristen da ikke gøre, for at få bugt med appetitten, og derved kunne sejre som Kristus sejrede? Styrken i den fordærvede appetits fristelser kan kun vurderes ud fra Kristi ubeskrivelige lidelse gennem den lange faste i ørkenen.