Paulus erkendte sin svaghed, og han havde god grund til at have mistillid til sin egen kraft. Angående loven siger han: »Budet, som var til liv, blev mig til død.« Han havde sat sin lid til lovgerninger. Om sin ydre livsførelse siger han, at den var »ulastelig efter lovretfærdighedens krav«, så han stolede på sin egen retfærdighed. Men da han så ind i lovens spejl og han så sig selv, som Gud så ham, fuld af fejl, plettet af synd, udbrød han: »Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?«