Paulus så det Guds Lam, som fjerner verdens synd. Han hørte Kristi stemme sige: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.«74 Han havde besluttet, at han ville benytte sig af den frelsende nådes fordele, at være død over for synden, at få sin skyld vasket ren i Kristi blod, at være iklædt Kristi retfærdighed, at blive en gren på det levende vintræ. Han levede med Kristus, og Jesus blev ikke kun en del af hans frelse, hvor hans egne gode gerninger kom i tillæg. Jesus blev hans et og alt, det første og sidste og bedste i alting. Han havde den tro, som næres af livet i Kristus, i fuld overensstemmelse med det guddommelige eksempel, hvormed livet bliver en levende realitet. Denne tro gør ingen fordringer på grundlag af egen retfærdighed, men gør fordring på alt på grundlag af Kristi retfærdighed.