Kristus alene kapitel 26. 26.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

26. januar - Iklædt Kristi retfærdighed

Kristi karakter beskrives i evangelierne. Hans guddommelige natur var iklædt menneskelig natur, idet han trin for trin steg ned fra sin trone, men inspirationen har i Guds ord givet os visdommens uudtømmelige skatte. De findes i hans mirakler, hans lære, hans lidelser; at han blev forrådt, hånet, forhørt; i hans død på korset, i graven blandt de rige, hans opstandelse, hans 40 dage på Jorden, hans himmelfart og i hans præstelige tjeneste. Livets vand strømmer stadig, frit tilgængeligt for enhver. Hvordan det guddommelige og menneskelige blev sammensat i Kristus, hans inkarnation, offer og midlergerning, er den frelsens hemmelighed, der kan fylde sind, hjerte, tunge og pen med tanker og udtryk gennem alle tider, og tiden vil ikke være tilstrækkelig til at uddybe frelsens gåde. Kristus bliver gennem evige tider den frelste sjæls emne for lovprisning og studium. De frelste vil komme til at opleve en stadig rigere og mere fuldkommen forståelse af Guds herlighed i forholdet til Jesus Kristus. Lad os derfor nu nære fuldkommen tillid til hans fortjeneste og nåde. Lad os ikke stole på os selv, men opelske en levende tro på ham.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.