De ringeste og fattigste af Jesu disciple kan være til velsignelse for andre. De forstår måske ikke, at de gør noget særligt, men ved deres ubevidste indflydelse sætter de velsignelsens bølger i gang, som vil øges og vokse, og de ser måske ikke de velsignede resultater før ved den sidste gengældelses dag. De behøver ikke at bekymre sig om fremgang. De skal kun gå frem i stilhed og trofast udføre den gerning, Guds forsyn viser dem. Da lever de ikke forgæves. Deres egen sjæl vokser mere og mere og bliver lig Kristus. De samarbejder med Gud i dette liv, hvorved de bliver skikkede til en højere gerning og det kommende livs ufattelige glæder.